Den rehabilitering, der tilbydes, skal være af god kvalitet.
Pleje, behandling og rehabilitering af god kvalitet skal være evidensbaseret og personcentreret. For at dokumentere kvaliteten af de rehabiliteringsindsatser der udføres, er det nødvendigt at måle effekten på individniveau, samt at forsøge at måle kvaliteten af indsatsernes struktur og processer. Ofte ønsker man også at studere omkostningseffektiviteten af disse indsatser, for at sikre at vi bruger vores ressourcer på den rette type rehabilitering.
Undgå at sammenligne "æbler med pærer" – brug et core outcome set
Rehabilitering er en kompleks intervention, der ofte involverer indsatser fra flere forskellige faggrupper til personer med forskellige typer af behov. Rehabiliteringen skal tilpasses den enkelte persons værdier, præferencer og specifikke behov, hvilket gør måling af effekten ekstra udfordrende. Effekterne måles derfor med en række forskellige redskaber, hvilket kan gøre det svært at sammenligne forskellige rehabiliteringsindsatser, og risikoen er, at man sammenligner "æbler med pærer". For at undgå dette, er det nødvendigt at enes om, hvad der skal måles, samt hvordan og hvornår det skal måles. For at opnå international enighed om, hvordan effekten af rehabilitering bedst måles, og hvad der skal måles, har forskere og klinikere sammen med patienter foreslået et minimum antal fælles endemål, et "core outcome set" (COS), der er vigtigt, for at dokumentere effekten af rehabiliteringsinterventioner.
Et af de første COS, der blev udviklet til rehabilitering, var ICF’s (International Classification of Functioning) core set, som er generisk og angiver, hvilke vigtige områder der bør måles på set ud fra et biopsykosocialt perspektiv. I Norge er der blevet foreslået et COS til personer med reumatiske og muskuloskeletale problemer, der deltager i team-rehabilitering. International Consortium for Health Outcome Measurements (ICHOM) har udviklet flere COS, der tager udgangspunkt i forskellige kroniske diagnoser, som vi ofte møder inden for reumatologisk rehabilitering, f.eks. inflammatorisk artrit. Disse COS anbefales også til at måle effekten af rehabilitering. Der udvikles hele tiden nye COS for at passe til rehabilitering ved specifikke diagnoser og specifikke tilstande.
Flere endemål går igen, uanset hvilket af disse COS man studerer, hvorfor Dansk Gigthospital og Sano centrene i fællesskab har defineret et COS for team-rehabilitering, som stemmer godt overens med de forslag, der tidligere er præsenteret internationalt. For at kunne følge effekten af vores rehabilitering til personer med reumatiske og muskuloskeletale problemer over en længere periode har vi udviklet RehaBasen, en kvalitetsdatabase. I alt indeholder vores COS 17 spørgeskemaer, som omfatter: Smerte, træthed, aktivitet, livskvalitet, mental sundhed, arbejde, niveau af egenomsorg og målopnåelse. Det er vigtigt at holde antallet af spørgsmål nede, så patienterne orker og kan besvare dem både før og efter deltagelse i team-rehabilitering. (Se også indlæg om Rehabasen).
Hvordan måles kvalitet i rehabiliteringens struktur og proces?
Også rehabiliteringens struktur og proces bør være klart beskrevet og mulige at måle. Rehabiliteringens struktur beskriver, hvilke værktøjer og ressourcer, der er tilgængelige (organisation, finansiering, personale og materialer). Rehabiliteringens proces beskriver de aktiviteter, der foregår i interaktionen mellem personale og patient (f.eks. struktur for at aftale fælles mål, hvordan funktionsevne måles ved baseline og opfølgning og interpersonelle processer).
Det er almindeligt at anvende et antal kvalitetsindikatorer (KI) til at evaluere kvaliteten og identificere forbedringsområder i indsatsernes struktur og proces. Et eksempel på en KI inden for rehabilitering er blevet udviklet og anvendt i Norge, og kan f.eks. være den andel af patienter, der har deltaget i målsætningssamtaler (KI struktur) og om patienten følte sig involveret i målsætningssamtalen (KI proces).
Resultater, der måler effekten af rehabilitering, bør fortolkes i lyset af rehabiliteringens struktur og proces. Det er dog ikke givet, at en forbedret struktur fører til en bedre proces, hvorfor man må tilstræbe god kvalitet i alle dele af rehabiliteringen.

God viden om rehabiliteringens struktur, proces og resultater (effekt) medfører, at vi kan yde god rehabilitering af høj kvalitet til vores patienter og sammenhæng på tværs af faggrupper og sektorer. En udfordring for samfundet er at kunne følge og evaluere effekten af en rehabiliteringsindsats uafhængigt af niveau. Det er ikke umuligt at evaluere på tværs af sektorer, men det kræver en ny type samarbejde og dataindsamling.
Muligvis kan nationale kvalitetsdatabaser udvikles, så de også fungerer på tværs af sektorer. Der er gode eksempler fra f.eks. diabetes rehabilitering og hjerte rehabilitering, hvor dette fungerer. At teste de KI, der er blevet udviklet i Norge for team-rehabilitering inden for reumatologiske og muskuloskeletale sygdomme i andre lande og på forskellige niveauer er også en mulighed.
Alle, der arbejder med rehabilitering, bør måle effekten af den indsats, man tilbyder. At bruge allerede udviklede COS er en god start. Disse kan om nødvendigt suppleres med specifikke målinger, hvis man ønsker det.
Klokkerud M, et al. Developing and testing a consensus-based core set of outcome measures for rehabilitation in musculoskeletal diseases. Scand J Rheumatol. 2018 May;47(3):225-234.
Johansen I, et al. A quality indicator set for use in rehabilitation team care of people with rheumatic and musculoskeletal diseases; development and pilot testing. BMC Health Serv Res. 2019 Apr 29;19(1):265.