Familie

Familieplanlægning og gigtsygdomme

Kvinders sundhed og gigt – et emne i fokus

Mange af de mest udbredte gigtsygdomme rammer flere kvinder end mænd. Alligevel er kvinders sundhed længe blevet underprioriteret i forskningen, og der mangler viden om, hvordan sygdom, symptomer og behandling adskiller sig mellem kønnene. Det er ved at ændre sig. Regeringen har afsat 160 mio. kr. i 2026 – 2029 til et nyt Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed. Centeret skal styrke forskningen i sygdomme, der især rammer kvinder eller viser sig anderledes hos kvinder end hos mænd. Midlerne udmøntes af Sundhedsstyrelsen.

Internationalt arbejder The Lancet Rheumatology Commission on Reproductive Health and Family Planning in Immune-Mediated Long-Term Conditions med fertilitet, graviditet og amning hos mennesker med inflammatoriske gigtsygdomme og andre immunmedierede kroniske sygdomme. Karen Schreiber og Laura Andreoli leder kommissionens arbejde, som over fem år skal identificere mangler i behandlingen, udarbejde praktiske anbefalinger og bringe forskningen ud i klinisk praksis.

Kvinders sundhed og gigt er derfor et emne i fokus hos CeViG.

Betydning for patienter

For kvinder med gigt betyder et styrket fokus, at behandling og rådgivning i højere grad tager højde for de faser, de gennemlever: ungdom, ønske om børn, graviditet og amning, overgangsalder og alderdom. Det giver bedre mulighed for at leve et aktivt liv med familie og arbejde, også med en kronisk sygdom.

Hvad betyder det i praksis?

Køn og livsfase skal være en naturlig del af udredning, behandling og opfølgning. Det gælder fx:

  • Udredning: Symptomer og smerter kan vise sig forskelligt hos kvinder og mænd, og det kan forsinke diagnosen.
  • Behandling: Valg af medicin skal tage højde for graviditetsønsker, graviditet og amning.
  • Følgesygdomme: Opmærksomhed på fx knogleskørhed og hjerte-kar-sygdom, som kan være underbelyst hos kvinder med gigt.
  • Overgangsalder: Hormonelle forandringer kan påvirke symptomer, søvn, træthed og arbejdsevne.

Forfatter

Karen Schreiber
Karen Schreiber
Lektor, MD, MRCP (Member of the Royal Colleges of Physicians), ph.d.

Hvad skal andre gøre anderledes på baggrund af din viden?

Ændret mindset

  • Gå fra at se kvinder som en undergruppe til at se køn og livsfase som en grundlæggende del af god gigtbehandling.
  • Se familieønsker og livsfaser som en naturlig del af et godt liv med kronisk sygdom.

Hvad sundhedsprofessionelle bør gøre

  • Spørge aktivt til familieønsker, prævention og overgangsalder, og tage emnerne op tidligt.
  • Holde sig opdateret om, hvilke lægemidler der kan bruges før, under og efter graviditet.
  • Koordinere med obstetrikere, jordemødre og praktiserende læger, når livsfasen kræver det.

Hvad kommunale medarbejdere og socialrådgivere bør gøre

  • Kende til, hvordan graviditet, småbørnsliv og overgangsalder kan påvirke arbejdsevnen hos kvinder med gigt.

Støtte fleksible løsninger om arbejde, barsel og hjælpemidler frem for at antage varige begrænsninger

Fremtiden

Det nationale center og Lancet Rheumatology-kommissionen vil give mere viden om kvinders sundhed ved gigt i de kommende år. Flere lægemidler vil blive undersøgt i forhold til graviditet og amning, og forskningen vil i højere grad opdele resultater efter køn. Målet er, at anbefalinger i praksis bygger på et solidt datagrundlag for kvinder i alle livsfaser.

Hvem har gavn af viden?

  • Reumatologer kan inddrage køn og livsfase i udredning, valg af behandling og opfølgning.
  • Sygeplejersker kan tage samtalen om familieønsker, prævention og overgangsalder og følge op på bekymringer.
  • Praktiserende læger kan spotte behov for rådgivning og henvise i god tid.
  • Jordemødre og obstetrikere kan tilpasse graviditets- og fødselsforløb, når de kender sygdommen og behandlingen.
  • Kommunale medarbejdere og socialrådgivere kan støtte, så arbejde, familieliv og sygdom kan hænge sammen.