Komorbiditeter

Generelt om komorbiditeter

Venøse og arterielle tromboser ved forskellige gigtsygdomme 

Mennesker med inflammatoriske gigtsygdomme har øget risiko for blodpropper. Det gælder både blodpropper i venerne (dyb venetrombose og lungeemboli) og i arterierne (blodprop i hjertet og hjernen). Inflammationen spiller en central rolle, fordi den påvirker blodkarrenes inderside og blodets evne til at størkne. Risikoen varierer mellem sygdommene. Den er særlig høj ved antifosfolipidsyndrom og systemisk lupus erythematosus, men er også øget ved fx leddegigt, psoriasisgigt, aksial spondylartritis, urinsyregigt og vaskulitsygdomme.

Betydning for patienter

For patienterne betyder det, at forebyggelse af blodpropper er en vigtig del af en god gigtbehandling. Når sygdomsaktiviteten holdes lav, og traditionelle risikofaktorer som rygning, overvægt, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, diabetes og overvægt behandles, kan risikoen nedsættes. Samtidig skal patienterne kende symptomerne på blodpropper, så de søger læge i tide.

Hvad betyder det i praksis?

I praksis betyder det, at risikoen for blodpropper skal vurderes systematisk hos patienter med inflammatorisk gigtsygdom. Det gælder ved diagnosen, ved skift i behandling og i særlige situationer som operation, immobilisering, graviditet og efter fødsel. Den europæiske organisation for reumatologer (EULAR) anbefaler derfor at sundhedsprofessionelle der behandler patienter med inflammatoriske gigtsygdomme skal være ekstra opmærksomme på risikofaktorer for arterielle blodpropper og evt. også henvise til egen læge mht. at få etableret behandling der sigter mod forebyggelse af arterielle blodpropper. Anbefalinger for forebyggelse af venøse tromboser er ikke så veldefineret endnu men generelle anbefalinger er at sørge for at man er særlig opmærksom i perioder med immobilisering som f.eks. efter en større operation. Her vil man i så fald overveje trombose profylakse i form af heparin i en periode.

Forfatter

Dina
Dina Husum
MD, ph.d.-studerende
Karen Schreiber
Karen Schreiber
Lektor, ph.d., MD, MRCP

Hvad skal andre gøre anderledes på baggrund af din viden?

Sundhedsprofessionelle og andre omkring patienten bør bruge denne viden aktivt til at ændre både holdninger og arbejdsgange.

Ændret mindset

  • Gå fra at se blodpropper som en sjælden komplikation til at se dem som en kendt og delvist forebyggelig følge af inflammatorisk sygdom.
  • Se kontrol af sygdomsaktivitet og forebyggelse af hjerte-kar-sygdom som to sider af samme sag.

Hvad sundhedsprofessionelle bør gøre

  • Vurdere og behandle hjerte-kar-risikofaktorer regelmæssigt, fx blodtryk, kolesterol, blodsukker, uregelmæssig hjerterytme og rygning til forbyggelse af arterielle tromboser.
  • Spørg ind til tidligere venøse tromboser ved patienten selv, særlig opmærsomhed i perioder med immobilisering, kræftsygdomme, og hormonbehandling (især østrogen behandling) til forbyggelse af venøse tromboser.
  • Vurdere den samlede risiko for blodpropper, før behandlingen vælges, fx ved JAK-hæmmere, og bruge binyrebarkhormon i lavest effektive dosis i kortest mulig tid.
  • Sikre grundig overvejelse om forebyggende blodfortyndende behandling ved operation, immobilisering og graviditet, når der er indikation for det.

Hvad kommunale medarbejdere og socialrådgivere bør gøre

  • Kende til, at mennesker med gigt kan have øget risiko for blodpropper, og at følgerne, fx efter en blodprop i hjernen, kan påvirke arbejdsevne og behov for støtte.
  • Støtte en sund livsstil med fysisk aktivitet, rygestop og vægttab, fx gennem kommunale forebyggelsestilbud.

Eksempel fra praksis

En 44-årig kvinde med systemisk lupus erythematosus får stillet diagnosen og sættes i behandling med medicin for sin sygdom. Lægen spørger ind til risikofaktorer for både arterielle og venøse blodpropper.  Patienten ryger og er overvægtig. Lægen er opmærksom på dette og måler blodsukker, kolesterol i blodet og måler blodtrykket. Lægen rådgiver angående den forhøjede risiko for blodpropper og kommunikerer med egen læge omkring behandling af kolesterolsænkende medicin og blodtryksmonitorering. Desuden tales kost og motion samt vigtigheden heraf.

Fremtiden

I fremtiden vil risikoen for blodpropper blive vurderet mere præcist hos den enkelte patient.

Store registerstudier og kliniske studier giver mere viden om, hvordan forskellige lægemidler påvirker risikoen. Det gør det muligt at vælge behandling ud fra en samlet vurdering af gavn og risiko.

Der vil også komme mere fokus på risikoredskaber, der tager højde for inflammation, da de almindelige risikoberegnere kan undervurdere risikoen hos mennesker med gigt.

Hvem har gavn af viden?

Viden om blodpropper ved gigtsygdomme er relevant for mange faggrupper, og de bruger den forskelligt i hverdagen.

  • Reumatologer kan vurdere risikoen for blodpropper ved valg af behandling, undersøge for antifosfolipid-antistoffer og koordinere med andre specialer.
  • Sygeplejersker kan undervise patienter i symptomer på blodpropper, støtte livsstilsændringer og følge op på risikofaktorer.
  • Praktiserende læger kan følge blodtryk, kolesterol og blodsukker og reagere hurtigt på symptomer.
  • Kommunale medarbejdere og socialrådgivere kan støtte forebyggelse og rehabilitering efter blodpropper.

Nye anvendelsesområder

Viden om blodpropper ved gigtsygdomme åbner for nye måder at organisere forebyggelsen på. Et tydeligt spor er systematisk vurdering af hjerte-kar-risikofaktorer i de reumatologiske ambulatorier, fx med faste årlige kontroller og digitale påmindelser. Et andet område er tværfaglige samarbejder mellem reumatologi, hæmatologi og kardiologi. Her kan patienter med antifosfolipidsyndrom eller tidligere blodpropper få en fælles plan for behandling og opfølgning.

Links/referencer

Dansk Reumatologisk Selskab National Behandlingsvejledning ’ Håndtering af risiko for kardiovaskulær sygdom hos patienter med artrit (RA, PsA og axSpA)’ : https://danskreumatologi.dk/nbv/sygdomme/haandtering-af-risiko-for-kardiovaskulaer-sygdom-hos-patienter-med-artrit-ra-psa-og-axspa/

Drosos GC et al. EULAR recommendations for cardiovascular risk management in rheumatic and musculoskeletal diseases, including systemic lupus erythematosus and antiphospholipid syndrome. Ann Rheum Dis 2022. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35110331/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/42370102/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/42539970/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31092409/