Når rygsmerter ikke står alene: Multisygdom og behandlingsbyrde i rehabilitering (ekstern bidrag til rygsøjlegigt nyhedsbrev)

I projektet kortlægges forekomsten af multisygdom blandt personer henvist til et forløb på Reumatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og Medicinsk Rygklinik på Regionshospitalet Silkeborg. For at få indblik i borgernes belastning i hverdagen opdeles de i fire grupper baseret på selvrapporteret behandlingsbyrde: ingen, lav-, moderat- eller høj behandlingsbyrde. Behandlingsbyrde dækker over den samlede indsats, en person yder for at håndtere sine sygdomme, fx kontakt med sundhedsvæsenet, medicinering, egenomsorg og koordinering af egen indsats [7]. De første resultater viser, at mange personer med rygsmerter (over 25%) lever med en betydelig (og ofte usynlig) belastning. Denne viden giver et mere realistisk billede af borgernes samlede situation, som sjældent fremgår af journalsystemer og diagnosekoder alene.

Et centralt formål med projektet er at undersøge, hvordan graden af behandlingsbyrde hænger sammen med borgernes forløb på tværs af sektorer, herunder deres forbrug af sundhedsydelser og den behandling, de modtager. Samtidig ses der på, om behandlingsbyrden har betydning for det samlede udbytte af rehabiliteringen.

For at få dybere indsigt i, hvordan denne byrde opleves i praksis, har projektgruppen interviewet personer med høj behandlingsbyrde og multisygdom. Her beskrives det, hvordan livet med flere samtidige sygdomme fører til træthed, mental overbelastning og følelsesmæssig udmattelse – hvilket kan hæmme deltagelse og udbytte af rehabilitering. Flere af deltagerne oplevede et sundhedssystem med fokus på enkeltdiagnoser frem for hele mennesker med komplekse behov. Omvendt blev det fremhævet, at når sundhedsprofessionelle tog sig tid til at forstå den samlede situation og udviste empati og fleksibilitet, skabte det større tillid og motivation hos borgerne. Det peger på et behov for mere tværfaglige, sektorovergribende og personcentrerede indsatser [8].

Ved at tage højde for både multisygdom og behandlingsbyrde og skabe mere sammenhængende og helhedsorienterede forløb, er der potentiale for at støtte denne patientgruppe bedre. For at sikre meningsfulde og effektive rehabiliteringstilbud til denne patientgruppe er der således behov for, at der udvikles modeller, der i højere grad tager udgangspunkt i borgerens samlede sygdomsbillede og ressourcer. Ligeledes må fremtidens sundheds- og uddannelsesvæsen udforske nye veje til at klæde sundhedsprofessionelle bedre på til at håndtere den kompleksitet, multisygdom medfører. De første resultater forventes publiceret i foråret 2026, og den samlede ph.d.-afhandling afsluttes sommeren 2027.