Nytårskur sammen med MFE

Nytår til hjemmeside
Samarbejde

Nytårskur sammen med MFE

Inspirerende nytårskur samlede forskere og fagfolk fra Sygehus Sønderjylland og Dansk Gigthospital/ CeViG

Vi har sammen med Sygehus Sønderjyllands Medicinsk Forskningsenhed (MFE) holdt en nytårskur, hvor formålet var at lære hinanden bedre at kende og de forskningsprojekter vi hver især arbejder med. Arrangementet bød på en række oplæg, både fysisk og online. 

Deltagerne fik mulighed for at dykke ned i de nyeste forskningsprojekter, der blev udført på de to institutioner, og dagen bød på dybdegående indsigter i relevante emner inden for medicinsk forskning og behandling af gigtsygdomme.

Ud over at styrke deltagernes faglige viden, var en vigtig del af dagen også fokuseret på at fremme samarbejde og netværk mellem MFE og CeViG. Målet var at skabe en stærkere forbindelse mellem de to enheder og dermed optimere samarbejdet til gavn for patienterne.