Det er ikke kun den medicinske behandling, som kan gøre en forskel for personer med rygsøjlegigt. Fysioterapi og/eller regelmæssig motion samt patientuddannelse spiller også en vigtig rolle. Sygdommen er ud over de inflammatoriske rygsmerter også kendetegnet ved at medføre gradvis tiltagende stivhed i rygsøjlen. En væsentlig indsats går derfor ud på at styrke og bevare mobilitet og muskulatur i ryggen og bremse udvikling af en krum ryg. Samtidig hjælper fysisk aktivitet med at reducere risikoen for følgesygdomme, som er et andet problem ved rygsøjlegigt. Risikoen for at udvikle depression og hjerte-kar-sygdom er relevant forøget. Regelmæssig fysisk aktivitet kan være med til at reducere risikoen for alvorlige sygdomme, som f.eks. blodpropper og forhøjet blodtryk. Tilsvarende er rygeophør vigtig for at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdom og rygeophør kan også lede til større effekt af den medicinske behandling.  

Patient empowerment har fået stigende opmærksomhed i de senere år. Rygsøjlegigt er en kronisk, uhelbredelig sygdom, som typisk starter i ung voksen alder. Det er også en periode, hvor folk i forvejen kan være presset med at jonglere mellem arbejdsliv, ambitioner og måske en nystiftet familie eller fritidsinteresser. En kronisk diagnose, oven i købet med en usynlig sygdom som rygsøjlegigt, kan være svær at håndtere og svær at formidle til sine omgivelser. For at fremme livskvalitet, handler det om at sætte patienter i stand til at forstå og håndtere deres sygdom bedst muligt i hverdagen og vide hvor og hvornår de skal bede om hjælp.

Typisk vil gigtlægen drøfte de forskellige behandlingsmuligheder med personen, der har rygsøjlegigt, rådgive og vejlede gennem et til tider komplekst og muligvis uoverskuelig system. Men gigtlægen alene kan ikke varetage alle opgaver. Den enkelte patients forløb løftes bedst i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Det gælder den praktiserende læge, som har en uhyre svær opgave i at identificere de personer, hvor der er mistanke om rygsøjlegigt blandt de mange henvendelser pga. muskuloskeletale gener. Det er øjen-, hud- og mave-tarm-læger, som i en travl hverdag må huske at spørge ind til ryg- og ledsymptomer hos deres patienter med autoimmune sygdomme, og som kan være sparringspartnere for at finde frem til den bedst egnede behandling for mennesker med flere autoimmune sygdomme samtidigt. Fysioterapeuter kan have en afgørende rolle i at guide og styrke motivationen hos den enkelte til passende og regelmæssig motion – og derved bidrage til at reducere symptombyrden hos den enkelte. Det tværfaglige team med ergoterapeuter, sygeplejersker, socialrådgiver og psykolog kan med afsæt i den enkeltes behov løfte og løse individuelle problemstillinger, så patienten i sidste ende oplever et sammenhængende og vellykket forløb.