Dorota Küttel og forskning

Dorota Küttel

Seniorforsker og speciallæge

1. Hvad er dit forskningsområde, og hvad er den overordnede betydning af dit arbejde?

Mit primære forskningsområde er leddegigt samt muskuloskeletal ultralyd og MRI.

Inden for leddegigt har jeg mest fokus på patient-rapporteret opblussen (flare). Konceptet med patientrapporterede flares er nyt og endnu ikke grundigt undersøgt. Der er begrænset dokumentation for sammenhæng mellem patientrapporterede flares og kliniske og billeddiagnostiske mål for sygdomsaktivitet, og det er det spørgsmål jeg prøver at finde svar på i min forskning.

2. Hvordan blev du inspireret til at forfølge din karriere i forskningsverdenen?

Min interesse for forskning er blevet vakt af nysgerrighed, drevet af de ubesvarede spørgsmål, jeg har stødt på som reumatolog i min daglige praksis.

Min tilgang til forskning er præget af en passion for at dykke ned og opnå en dybdegående forståelse. Jeg er ikke generalisten og derfor trives jeg bedst i et forskningsmiljø.

3. Hvad er de største udfordringer, du har mødt som kvindelig forsker, og hvordan har du overvundet dem?

Jeg tror at de hyppigste problemer vi har som forskere er ”kønsneutrale” og her vil jeg nævne voksende bureaukrati som den første.

Forskningsmiljøet kan blive overvældet af en voksende byrde af administrative opgaver, herunder krav til rapportering, godkendelser, håndtering af forskellige reguleringskrav. Dette kan forringe forskernes tid og ressourcer, der ellers kunne være blevet anvendt på selve forskning.

Den konstante kamp for at sikre tilstrækkelig finansiering til forskningsprojekter er en anden udfordring, som mange forskere, uanset køn, står over for.

Konkurrencen om offentlige midler og begrænsede ressourcer kan gøre det vanskeligt at finansiere forskningsprojekter, især for nye eller mindre etablerede forskere.

4. Hvordan arbejder du for at fremme ligestilling og inklusion indenfor forskning?

I de seneste år har jeg oplevet, at der er flere og flere kvinder i forskning, i hvert fald i de forskningsenheder jeg har arbejdet i.

Det vidner om fremskridt i retning af større diversitet og inklusion inden for akademiske miljøer. At fremme ligestilling og mangfoldighed handler ikke kun om at adressere ulighederne for én gruppe, men om at skabe et miljø, hvor alle har lige muligheder og repræsentation.

5. Hvilke råd vil du give til unge kvinder, der ønsker at forfølge en karriere inden for forskning?

Mit råd til både unge og ældre kvinder (da jeg synes man kan starte forskning uanset alder), der ønsker at begynde i forskning, er at følge deres lidenskab og interesse.

Det er vigtigt at vælge et forskningsområde, der virkelig tænder en gnist, i stedet for blot at gå ind i forskning på grund af tilbud om en stilling eller bare fordi der foreligger en færdig skrevet protokol og finansiering.

Jeg mener, at det er bedst at starte fra scratch ved først at definere et forskningsspørgsmål eller et område, man brænder for, og derefter gennemgå alle faser af et forskningsprojekt fra start til slut.

Denne tilgang er mest givende og lærerig, da det tillader en dybtgående forståelse af forskningsprocessen.

6. Hvad er dit mest betydningsfulde forskningsresultat eller opdagelse, og hvorfor?

I mit ph.d. studie kunne vi konkludere, at patientrapporteret flare i leddegigt var associeret med inflammation påvist ved MR- og UL-skanning, især seneskedebetændelse.

Disse resultater tyder på, at lokaliserede patientrapporterede flares i hænderne, ledsaget af mindst et patientrapporteret hævet og ømt led, er drevet af inflammation. Patientrapporterede flares lader til at afspejle den inflammatoriske byrde ved leddegigt og taler for en revurdering af værdien af patientrapporterede flares ved monitorering og behandling af patienter med leddegigt.

7. Hvordan kan vi inspirere flere kvinder til at vælge STEM-fag (Science, Technology, Engineering, and Mathematics)?

Man kan synliggøre de kvinder, der allerede arbejder inden for STEM, som rollemodeller og mentorer.

Kvinder, der kan dele deres erfaringer og succeser, kan inspirere andre til at følge i deres fodspor.

Ved at synliggøre deres karriereveje kan disse kvinder hjælpe med at nedbryde stereotype opfattelser og skabe et mere inkluderende og mangfoldigt miljø i STEM-samfundet.