CeViG (Center for Viden om Gigt) konferencer om sammenhæng

CeViG konferencer om sammenhæng 

Hvert år afholder Center for Viden om Gigt (CeViG) sin egen konference. Konferencernes temaer tager udgangspunkt i målet om at skabe sammenhæng for gigtpatienter. 

Vores første konference blev afholdt i 2022 på Alsik Hotel og Spa i Sønderborg. Her inviterede vi sundhedsprofessionelle og andre fagpersoner med ind til en spændende dag, hvor vi satte fokus på sammenhæng for gigtpatienter. 

I år (2023) afholder vi igen konference på Alsik Hotel og Spa i Sønderborg. I år inviterer vi sundhedschefer, kommunale ledere og deres medarbejdere (jobkonsulenter, fastholdelseskonsulenter, socialrådgivere og sagsbehandlere), som arbejder med komplekse problemstillinger på sundhedsområdet.

Med vores konferencer ønsker vi at italesætte, diskutere og lære hinanden bedre at kende. Den manglende sammenhæng for patienter, der lever med en gigtsygdom, vil vi sætte fokus på ved at invitere forskellige interne og eksterne oplægsholdere ind på scenen.