Med fokus på tværgående ledelse, netværksstyring og samskabelse til gavn for mennesker med inflammatorisk gigt.
Tirsdag d. 31. oktober 2023 afholder Center for Viden om Gigt igen konference. Konferencen vil med afsæt i den nyeste forskning om netværksstyring, tværgående ledelse og samskabelse sætte fokus på, hvordan sammenhængsudfordringer kan imødekommes.
Med konferencen ønsker vi at invitere til inspiration og dialog om, hvordan vi i fællesskab kan udvikle det tværgående samarbejde.
Networking og mulighed for at møde Center for Viden om Gigt
10.00-10.10
Velkomst og rammerne for dagen
v. Henrik Kjær Hansen, vicedirektør Gigtforeningen og moderator Ole Toft, journalist og sundhedspolitisk analytiker.
10.10-11.10
Den usynlige sygdom
v. Oliver Hendricks, professor og forskningsleder v. Center for Viden om Gigt
Oliver sætter fokus på kompleksiteten i diagnosticering, behandling og rehabilitering af mennesker med gigt og hvilken betydningen dette har i mødet med det offentlige system.
WORK ON – arbejdsrettet rehabilitering
v. Christina Tvede Madsen, ph.d. studerende og ergoterapeut v. Center for Viden om Gigt.
Christina Tvede Madsen præsenterer resultater fra sit ph.d. studie, hvor der er udviklet og afprøvet et arbejdsrettet tilbud til patienter med inflammatorisk gigt.
Et kommunalt perspektiv
Nicolai Dupont Heidemann, direktør for Børn, Uddannelse og Sundhed i Sønderborg Kommune.
Han fortæller om udfordringer i det tværsektorielle samarbejde på et overordnet strategisk niveau.
11.10-11.20
Refleksioner og spørgsmål til oplægsholdere
Pause m. kaffe, te og frugt
11.30- 12.15
Sammenhængsproblemer og hvordan de kan overvindes
v. Jacob Torfing, ph.d. og professor i Politik og Institutioner og forskningsleder på Roskilde School of Governance.
Hvordan siloopdelingen hindrer løsningen af komplekse samfundsproblemer og hvordan sammenhængsproblemerne kan imødekommes med på netværksstyring, ledelse af samskabelse og samarbejdsinnovation.
12.15-12.25
Refleksioner og spørgsmål til oplægsholder
Frokost og networking
13.15 – 14.00
Relationel kapacitet og tværgående ledelse
v. Carsten Hornstrup, ph.d. og direktør i Joint Action Analytics.
Hvordan tværgående ledelse og indsatser har potentiale til at skabe sammenhængende patientforløb på tværs af fagligheder og sektorer.
14.00-14.10
Refleksioner og spørgsmål til oplægsholder
Pause m. kaffe, te og kage
14.20-15.00
Sammenhæng på tværs af sektorer - erfaringer fra LEOS-projektet
v. Christian Bøtcher Jacobsen, professor i sundhedsledelse ved
Kronprins Frederiks Center for Offentlig
Ledelse, Aarhus universitet.
Deler erfaringerne om at skabe organisatorisk sammenhæng og sammenhæng for borgerne fra forskningsprojektet LEOS (Ledelse af Organisatorisk Sammenhæng – et ledertræningsforløb for ledere i regioner og kommuner).
15.00-15.10
Refleksioner og spørgsmål til oplægsholder
15.10-15.40
Debatpanel med dagens oplægsholdere og publikum
15.40-16.00
Opsummering og tak for i dag
v. Henrik Kjær Hansen, vicedirektør i Gigtforeningen og moderator Ole Toft, journalist og sundhedspolitisk analytiker.