EULAR 2023 – Milano, Italien
15. juni 2023 2024-10-25 18:18EULAR 2023 – Milano, Italien
EULAR 2023 i Milano, Italien
I år har vi igen været med til at skabe succes på EULAR, som er den store reumatologiske kongres, der hvert år samler læger, sundhedsprofessionelle og patientorganisationer.
EULAR i Milano kunne samle 14.000 mennesker fra 131 lande.
Vores bidrag på EULAR har været:
Professor i rehabilitering Jette Primdahl bød velkommen til kongressen samt holdt forskellige oplæg, deltaget i EULAR møder etc.
Vores tidligere professor og forskningsleder Oliver Hendricks formidlede resultaterne fra sit forskningsprojekt Decodir
Karen Schreiber holdt oplæg i Meet the Expert om familieplanlægning og reumatiske sygdomme
Christina Merete Tvede Madsen holdt oplæg om sit ph.d. projekt WORK-ON
Astrid Damgaad holdt oplæg om sit ph.d. projekt, som handler om et scoping review til at give et overblik over evidensen vedrørende behov for støtte til self-management for patienter med inflammatorisk gigtsygdom.
Lisbeth Skovly Nielsen viste sin poster frem og holdt oplæg om sit ph.d. projekt. Hun er i gang med at undersøge, hvordan vi kan blive bedre til at klæde patienterne på til at få det bedste ud af deres ophold på Dansk Gigthospital og SANO, og fortsætte med øvelser, træning etc. når de er blevet udskrevet.