Canart

Aktuelt forskningsprojekt:

CANART

Informationer

Titel: Canart
Type: Randomiseret
Projektleder: Oliver Hendricks
Område: Behandling af smerte
Start: 2019
Slut: 2022
Status: Aktiv

Forsker: xxx (xx@xx.dk)

Projektet er støttet af:

Smertebehandling med medicinsk cannabis til patienter med inflammatorisk artrit

Op imod 30 % af patienterne har ikke tilstrækkelig effekt af den nuværende behandling og lider under træthed, smerter og søvnbesvær. På Dansk Gigthospital har forskningsenheden under ledelse af Oliver Hendricks ønsket at undersøge virkningen af at give medicinsk cannabis. Det sker i forskningsprojektet CAN-ART som er et forskningssamarbejde med de reumatologisk afdelinger på hospitalerne i Glostrup og Aarhus, psykologer fra SDU og Glostrup Apotek.

Projektet har til formål at undersøge, om medicinsk cannabis giver patienter med leddegigt og rygsøjlegigt bedre søvn, større koncentrationsevne og færre smerter.

Der findes allerede udenlandske studier om medicinsk cannabis, men generelt er der få studier om medicinsk cannabis, der handler om behandling af smerter i forbindelse med muskel- og skeletsygdomme.

CBD og THC er to af de mere end 80 aktive forbindelser i marihuanaplanten. Det er disse to stoffer, som dette projekt inddrager. I modsætning til THC virker CBD ikke som et narkotikum eller giver en rus.

I forskningsprojektet CAN-ART undersøges den ideelle dosis, hvor ofte den relevante dosis skal indtages, og hvordan reaktionen er sammen med andre lægemidler. Ud af mere end 200 gigtdiagnoser er rygsøjlegigt og leddegigt valgt til forskningsprojektet, fordi lægerne på Dansk Gigthospital har størst behandlingserfaring med netop disse to diagnoser. Valget falder på disse diagnoser fordi man så med sikkerhed kan konstatere, at al anden behandling er afprøvet.

Studiet gennemføres som et randomiseret dobbelt-blindet placebo kontrolleret studie i to dele. 180 patienter med leddegigt og rygsøjlegigt forventes at indgå i studiet.

Del 1: Patienter behandles med enten CBD eller placebo (blindet).

Del 2: Patienter med utilstrækkelig smerteeffekt af behandling i del 1 behandles med enten CBD og/eller THC (ikke blindet).

CAN-ART projektet varer i tre år. Når resultaterne er videnskabeligt dokumenteret og afprøvet, vil effekter og bivirkninger blive offentliggjort, og resultaterne kan indgå i myndighedernes vurdering af den fortsatte anvendelse af medicinsk cannabis.