Jette Primdahl og forskning
11. marts 2024 2024-03-13 8:29Jette Primdahl og forskning
Jette Primdahl
Professor, ph.d., sygeplejerske
1. Hvad er dit forskningsområde, og hvad er den overordnede betydning af dit arbejde?
Jeg forsker i rehabilitering til personer med inflammatoriske gigtsygdomme, dvs. leddegigt, psoriasisgigt og rygsøjlegigt.
2. Hvordan blev du inspireret til at forfølge din karriere i forskningsverdenen?
Jeg havde en samtale med vores tidligere forskningsleder, Kim Hørslev-Petersen, som senere blev min hovedvejleder i min ph.d.
Han spurgte om ikke jeg havde lyst til at blive ph.d.-studerende og han troede på mig hele vejen igennem.
3. Hvad er de største udfordringer, du har mødt som kvindelig forsker, og hvordan har du overvundet dem?
Jeg har ikke indtryk af, at jeg har haft større udfordringer pga. jeg er kvinde. Der er altid konkurrence om fondsmidler og det kan også være svært at finde de dygtige ph.d.-studerende.
4. Hvordan arbejder du for at fremme ligestilling og inklusion indenfor forskning?
Jeg vil gerne involvere og samarbejde med forskellige faggrupper, patienter, køn og nationaliteter – og i mit internationale netværk gennem den europæiske gigtorganisation, EULAR er det også en selvfølgelighed at sikre diversitet og inklusion.
5. Hvilke råd vil du give til unge kvinder, der ønsker at forfølge en karriere inden for forskning?
Gå efter det, hvis det er det du virkelig vil.
Find en eller flere gode mentorer som du mener kan støtte dig i din karriere fremadrettet. De fleste vil gerne hjælpe, hvis du spørger.
6. Hvad er dit mest betydningsfulde forskningsresultat eller opdagelse, og hvorfor?
Jeg har vist, at sygeplejersker kan varetage de ambulante kontroller hos patienter med leddegigt uden, at det går ud over kontrollen med sygdommen.
Aktuelt har vi udviklet forskellige nye lovende ambulante rehabiliteringstilbud som vi glæder os til at afprøve i større studier som kan bekræfte værdien af det interdisciplinære team for vores patienter.
7. Hvordan kan vi inspirere flere kvinder til at vælge STEM-fag (Science, Technology, Engineering, and Mathematics)?
Det er vigtigt at have rollemodeller som unge kvinder kan blive inspireret af.