Reumatologisk rehabilitering

Den nye definition af rehabilitering jf. Hvidbog for rehabilitering 2.0 er:

Rehabilitering er målrettet personer, som oplever eller er i risiko for at opleve begrænsninger i deres fysiske, psykiske, kognitive og/ eller sociale funktionsevne og dermed i hverdagslivet. Formålet med rehabilitering er et meningsfuldt liv med bedst mu-lig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet. Rehabilitering er en samarbejdsproces mellem en person, pårørende, professionelle og andre relevante parter. Rehabiliteringsindsatser er målrettede, sammenhængende og vidensbaserede med udgangspunkt i personens perspektiver og hele livssituation.

Reumatologisk rehabilitering

- Hvad er det?

Reumatologisk rehabilitering

På trods af, at der hele tiden sker store fremskridt angående medicinske behandlingstilbud inden for reumatologien og et vedvarende fokus på at hæmme inflammationen med medicin ved de inflammatoriske gigtsygdomme, så oplever personer der lever med disse sygdomme fortsat mange problemer i deres hverdag. 

  • Der er ca. 30% med en inflammatorisk gigtsygdom (leddegigt, psoriasis gigt og rygsøjlegigt), hvor medicinen ikke virker tilstrækkeligt eller hvor de ikke tåler den medicinske behandling.
  • Selv om det lykkes at opnå ro i sygdomsaktiviteten eller lav grad af inflammation, oplever en stor del fortsat smerter, problemer med at bruge hænderne, kunne stå, gå og at kunne bevæge sig uden begrænsninger.
  • Mange oplever generende træthed (fatigue), søvnproblemer, bekymringer, depression samt problemer med at deltage i sociale aktiviteter og har problemer med at kunne varetage sit arbejde.
  • Herudover får mange følgesygdomme i form af hjerte-kar-sygdom, knogleskørhed, infektioner m.v.

Den enkelte person med gigt har derfor behov for mere end den medicinske behandling (Figur 1). Der er behov for at arbejde målrettet med fokus på sygdommenes afledte konsekvenser både fysisk, psykisk og socialt. Dvs. der er behov for støtte fra det øvrige tværfaglige team (fysioterapeuter, ergoterapeuter, plejepersonale, socialrådgiver og psykolog) til at opnå et godt liv på trods af gigtens konsekvenser (Figur 2). Det er det vi kalder rehabilitering.

I rehabilitering er der fokus på at øge funktionsevnen ved bl.a. at træne fysiske funktioner og støtte evnen til self-management. Det vil sige, at kunne håndtere symptomer og det at leve med en kronisk sygdom, forebygge forværring og følgesygdomme og i det hele taget kunne varetage roller og opgaver, mestre hverdagen og deltage i sociale aktiviteter for dermed at opnå en et godt liv på trods af gigten. Samtidig er det vigtigt at den enkelte person også ved hvornår, i hvilken form, hvor og hvordan den enkelte kan få støtte fra professionelle på hospital, kommune m.v. I rehabilitering arbejder vi tværfagligt med fokus på den enkeltes særlige problemstillinger og ressourcer – og ud fra de værdier, præferencer og behov den enkelte har.

Rehabilitering fokuserer på, at alle personer med gigt skal opnå “et selvstændigt og meningsfuldt liv” og at “opnå og vedligeholde bedst mulig funktionsevne”, dvs. et liv med færrest mulige følger af funktionsevnetab. Begge definitioner relaterer sig til International Classification of Functioning, Disabiliy and Health (ICF) (figur 3), der er baseret på den biopsykosociale model (figur 2) – en helhedsmodel – som illustrerer det dynamiske samspil mellem helbred, funktionsevne og kontekst (Rehabiliteringspsykologi, Aarhus Universitetsforlag, 2018).

I rehabilitering vurderer det tværfaglige team sammen med personen og evt. pårørende, hvad der særligt er behov for, aftaler mål (hvad de sammen skal arbejde på at den enkelte kan gøre eller deltage i igen). De aftaler en handleplan for, hvordan de sammen skal opnå det. Den sidste del af rehabiliteringsindsatsen er at evaluere på, hvor langt man er nået i forhold til de aftalte mål, implementering af ny læring og hvad der yderligere måtte være behov for. Dvs. rehabilitering kræver en indsats fra den enkelte ud over det de professionelle kan tilbyde.

Figur 1: Illustration af rehabiliteringsforløb (Borg, T. & Langvad, K. 2006).
Figur 2: Eksempel på de dele der indgår i den bio-psyko-sociale model.
Figur 3: ICF-modellen som ramme for rehabilitering. Modellen giver mulighed for en fæles teoretisk referenceramme og fælles sprog på tværs af faggrupper.

Specialiseret rehabilitering

De forskellige kommuner har mange rehabiliterende tilbud, som retter sig mod personer med forskellige sygdomme. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, kan der være behov for at møde personale, som har specifik kendskab til gigt og de særlige problemstillinger mennesker med gigt kan opleve. Dvs. der er behov for specialiseret rehabilitering.

Specialiseret rehabilitering tilbydes som regionsfunktion på Dansk Gigthospital i Sønderborg. Vi tilbyder aktuelt primært intensiv specialiseret rehabilitering under indlæggelse. Her vil du møde et tværfagligt team, som har stor viden og særlige kompetencer vedrørende gigtsygdomme og rehabilitering. Teamet består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, plejepersonale, reumatologer (gigtlæger), socialrådgiver og psykolog.

På Dansk Gigthospital er der mulighed for hjælp fra plejepersonale og læger døgnet rundt og på alle ugens 7 dage. Det er muligt at inddrage en speciallæge i intern medicin: reumatologi inden for kort tid lige som der er etableret samarbejde med speciallæger inden for andre relevante specialer. Det betyder, at vi kan modtage personer, der ikke er selvhjulpne og personer, som oplever meget komplekse problemstillinger og følgesygdomme. Der skal dog være udsigt til at intensiv rehabilitering kan føre til øget funktionsevne.

Med udgangspunkt i den enkeltes egne værdier, præferencer og ressourcer er der fokus på evnen til at håndtere både sundhed og gigten i hverdagen (self-management). Det kan f.eks. være viden om og evne til at håndtere den medicinske behandling, hvordan man kan komme i gang med at træne eller hvordan man træner mest hensigtsmæssigt med de aktuelle udfordringer, hvordan man kan håndtere symptomer som smerter, fatigue, søvnproblemer, bekymringer, sociale roller og arbejdsrelaterede problemer, udfordringer med livsstil, hvor man kan hente social støtte, hvordan man bedst kan kommunikere med de professionelle, kolleger, familie og venner, hvordan man kan motivere sig selv ved at sætte mål og endelig, hvordan man kan få støtte via det sociale system.

En central del af den specialiserede rehabilitering er træning (både fysisk og kognitivt), at hjælpe den enkelte til at reflektere over sin situation og motivation for forandringer, undervisning og vejledning. De rehabiliterende indsatser kan være foregå individuelt og i grupper. At være i en gruppe med andre der kender til lignende problemer giver gode muligheder for at lære strategier af og kunne støtte hinanden. Der kan være fokus på problemer med stivhed, fysiske begrænsninger og smerter, udfordringer med f.eks. hænderne, at tabe ting, problemer med at stå og gå pga. problemer med fødderne, udfordringer med funktioner på arbejdet, søvn, sex m.v. Her kan vi på Dansk Gigthospital tilbyde vejledning og intensiv specialiseret træning i et nyt varmtvandsbassin og i træningsmaskiner. Der er også mulighed for at afprøve hensigtsmæssige arbejds- og hvilestillinger, håndvenlige redskaber og nye strategier i ergoterapien. Der er desuden mulighed for at få information om støttemuligheder fra kommunen.

Forskning bidrager til udvikling af nye rehabiliteringsforløb

Vi er i gang med også at udvikle og afprøve ambulante tilbud om rehabilitering, hvor deltagerne følges af en fast ergoterapeut eller sygeplejerske, som hjælpe med at skabe sammenhæng i forløbet på tværs af faggrupper og på tværs af hospital og kommune. Det drejer sig om:

1) Arbejdsrettet rehabilitering (WORK-ON) til personer, der føler sig udfordret på at kunne blive ved med at varetage deres arbejde pga. gigten med henblik på at øge arbejdsevne og reducere sygefravær og jobtab. (Støttet af Region Syddanmark, Knud og Edith Eriksens mindefond, Ergoterapeutforeningen og Dansk Gigthospital)

2) INSELMA, ambulant støtte til at kunne håndtere udfordringer fra gigten (self-management) og sikre sammenhæng for personer der oplever betydelige problemer pga. deres inflammatoriske gigtsygdom (Del af TASEMA programmet, støttet af Novo Nordisk fonden)

3) SPINCODE  – tidlig diagnostik, behandling og tværfaglig rehabilitering som et ambulant tilbud til personer, der er mistænkt for at have rygsøjlegigt (støttet af region Syddanmark)

Anden rehabiliteringsforskning

1)  Sundhedskompetence og fælles beslutningstagen i forbindelse med målsætning hos patienter med gigtsygdomme indlagt til tværprofessionel rehabilitering. Støttet af Syddansk universitet, Dansk Gigthospital og Knud og Edith Eriksens Mindefond.

Du kan læse mere om Dansk Gigthospital og aktuelle tilbud om rehabilitering på gigthospitalet.dk

Fysioterapi og træning til patienter med inflammatorisk gigtsygdom
– en forskningsmæssig update

Ann Bremander, professor i reumatologisk rehabilitering præsenterer i anledningen af World Physical Therapy Day en forskningsmæssig update sammen med Dansk Selskab for Fysioterapi.

EULAR: Farmakologisk behandling med kommentar til ikke-farmakologisk behandling (fri tilgang)

D2TRA – Difficult to treat RA: EULAR definition of difficult-to-treat rheumatoid arthritis | Annals of the Rheumatic Diseases (bmj.com)

Axial Spondyloarthritis (axSpA): ASAS-EULAR recommendations for the management of axial spondyloarthritis: 2022 update | Annals of the Rheumatic Diseases (bmj.com)

EULAR recommendations for cardiovascular risk management in rheumatic and musculoskeletal diseases, including systemic lupus erythematosus and antiphospholipid syndrome. (2022) https://ard.bmj.com/content/81/6/768

EULAR – Rekommandationer til ikke-farmakologisk behandling (fri tilgang)

2018 EULAR recommendations for physical activity in people with inflammatory arthritis and osteoarthritis | Annals of the Rheumatic Diseases (bmj.com)

EULAR recommendations for the health professional’s approach to pain management in inflammatory arthritis and osteoarthritis | Annals of the Rheumatic Diseases (bmj.com) (2018)

2021 EULAR recommendations regarding lifestyle behaviours and work participation to prevent progression of rheumatic and musculoskeletal diseases.  https://ard.bmj.com/content/82/1/48

2019 EULAR points to consider for non-physician health professionals to prevent and manage fragility fractures in adults 50 years or older. https://ard.bmj.com/content/80/1/57

2021 EULAR points to consider to support people with rheumatic and musculoskeletal diseases to participate in healthy and sustainable paid workhttps://ard.bmj.com/content/82/1/57 Soon to be published (just google the title):

2023 EULAR recommendations for the management of fatigue in people with inflammatory rheumatic and musculoskeletal diseases. (2023)

Webinar

Professor i reumatologisk rehabilitering Ann Bremander fortæller på verdensdagen for fysioterapi om to kroniske autoimmune gigtsygdomme: Reumatoid artrit og Spondylartrit.

Se videoen og få mere viden.