Reumatologisk rehabilitering

Den nye definition af rehabilitering jf. Hvidbog for rehabilitering 2.0 er:

Rehabilitering er målrettet personer, som oplever eller er i risiko for at opleve begrænsninger i deres fysiske, psykiske, kognitive og/ eller sociale funktionsevne og dermed i hverdagslivet. Formålet med rehabilitering er et meningsfuldt liv med bedst mu-lig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet. Rehabilitering er en samarbejdsproces mellem en person, pårørende, professionelle og andre relevante parter. Rehabiliteringsindsatser er målrettede, sammenhængende og vidensbaserede med udgangspunkt i personens perspektiver og hele livssituation.

Reumatologisk rehabilitering

- Hvad er det?

Reumatologisk rehabilitering

På trods af, at der hele tiden sker store fremskridt angående medicinske behandlingstilbud inden for reumatologien og et vedvarende fokus på at hæmme inflammationen med medicin ved reumatoid artrit (leddegigt), psoriasis artrit og axial spondylartropati (rygsøjlegigt), så oplever personer der lever med disse sygdomme fortsat mange problemer i deres hverdag.
  • Ca. 30% tåler ikke eller har ikke tilstrækkelig effekt af den medicinske behandling.
  • Ca. 50% med en inflammatorisk gigtsygdom lever med generende smerter og træthed (fatigue).
  • Op til 40 % mister deres arbejde de første år efter at de får en diagnose med inflammatorisk gigt. De har ofte nedsat arbejdsevne og flere sygedage end den almene befolkning pga. fysiske begrænsninger, smerter og træthed.
  • Ca. 50% lider af moderate søvnproblemer.
  • Mellem 20 og 35 % lider af angst eller depression – værst ser det ud for unge mennesker.
  • Herudover er der større risiko for følgesygdomme i form af hjerte-kar-sygdom, knogleskørhed, infektioner m.v. Personer med reumatoid artrit har fx dobbelt så høj risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom som personer uden denne sygdom – dvs. på niveau med personer med diabetes mellitus.

Den enkelte person med gigt har derfor ofte i perioder behov for støtte ud over den medicinske behandling (Figur 1).

Figur 1: Illustration af hvordan rehabilitering og behandling komplementerer hinanden og behovet for rehabilitering kan ændres over tid

Der er behov for at arbejde målrettet med fokus på sygdommenes afledte konsekvenser både fysisk, psykisk og socialt med udgangspunkt i den bio-psyko-sociale model (figur 2). Dvs. der er behov for støtte fra det øvrige tværfaglige team (fysioterapeuter, ergoterapeuter, plejepersonale, socialrådgiver og psykolog) til at opnå et godt liv på trods af gigtens konsekvenser.

Figur 2: Eksempel på de dele der indgår i den bio-psyko-sociale model.

I rehabilitering er der netop fokus på, at alle personer med gigt skal opnå “et selvstændigt og meningsfuldt liv” og at “opnå og vedligeholde bedst mulig funktionsevne”, dvs. et liv med færrest mulige følger af funktionsevnetab. Begge definitioner relaterer sig til International Classification of Functioning, Disabiliy and Health (ICF) (figur 3), der er baseret på den biopsykosociale model (figur 2) – en helhedsmodel – som illustrerer det dynamiske samspil mellem helbred, funktionsevne og kontekst.

Figur 3: ICF-modellen som ramme for rehabilitering. Modellen giver mulighed for en fælles teoretisk referenceramme og fælles sprog på tværs af faggrupper.

I rehabilitering er der fokus på at øge funktionsevnen ved bl.a. at træne fysiske funktioner og støtte evnen til self-management. Det vil sige, at kunne håndtere symptomer og det at leve med en kronisk sygdom, forebygge forværring og følgesygdomme og i det hele taget kunne varetage og mestre roller og opgaver i hverdagen, kunne deltage i sociale aktiviteter for dermed at opnå et godt liv på trods af gigten. Samtidig er det vigtigt, at den enkelte person også ved hvornår, i hvilken form, hvor og hvordan den enkelte kan få støtte fra professionelle på hospital, kommune m.v. I rehabilitering arbejder vi sammen på tværs af forskellige faggrupper med fokus på den enkeltes særlige problemstillinger og ressourcer – og ud fra de værdier, præferencer og behov den enkelte har.

I rehabilitering vurderer det tværfaglige team sammen med personen og evt. pårørende, hvad der er vigtigt for den enkelte, hvad der særligt er behov for, aftaler mål (hvad de sammen skal arbejde på at den enkelte kan gøre eller deltage i igen). De aftaler en handleplan for, hvordan de sammen skal opnå det. Den sidste del af rehabiliteringsindsatsen er at evaluere på, hvor langt man er nået i forhold til de aftalte mål, implementering af ny læring og hvad der yderligere måtte være behov for. Dvs. rehabilitering kræver en indsats fra den enkelte ud over det de professionelle kan tilbyde.

Specialiseret rehabilitering

De forskellige kommuner har mange rehabiliterende tilbud, som retter sig mod personer med forskellige sygdomme. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, kan der være behov for at møde personale, som har specifik kendskab til gigt og de særlige problemstillinger mennesker med gigt kan opleve. Dvs. der er behov for specialiseret rehabilitering.

Specialiseret rehabilitering tilbydes som regionsfunktion på Dansk Gigthospital i Sønderborg. Gigtforeningen har endvidere tre Sano centre i Aarhus, Middelfart og Skælskør, som også tilbyder reumatologisk rehabilitering under indlæggelse. 

Du kan læse mere om rehabilitering her.

Vi tilbyder aktuelt primært intensiv specialiseret rehabilitering under indlæggelse. Her vil patienten møde et tværfagligt team, som har stor viden og særlige kompetencer vedrørende gigtsygdomme og rehabilitering. Teamet består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, plejepersonale, reumatologer (gigtlæger) og socialrådgiver.

På Dansk Gigthospital er der mulighed for hjælp fra plejepersonale og læger døgnet rundt og på alle ugens 7 dage. Det er muligt at inddrage en speciallæge i reumatologi inden for kort tid lige som der er etableret samarbejde med speciallæger inden for andre relevante specialer. Det betyder, at vi kan modtage personer, der ikke er selvhjulpne og personer, som oplever meget komplekse problemstillinger og følgesygdomme. Der skal dog være udsigt til at intensiv rehabilitering kan føre til øget funktionsevne. Gigtsygdommen skal være forholdsvis stabil og følgesygdomme må ikke forhindre at man kan deltage i træning og de aktiviteter der tilbydes.

Med udgangspunkt i den enkeltes egne værdier, præferencer og ressourcer er der fokus på evnen til at håndtere både sundhed og gigten i hverdagen (self-management). Det kan f.eks. være viden om og evne til at håndtere den medicinske behandling, hvordan man kan komme i gang med at træne eller hvordan man træner mest hensigtsmæssigt med de aktuelle udfordringer, hvordan man kan håndtere symptomer som smerter, fatigue, søvnproblemer, bekymringer, sociale roller og arbejdsrelaterede problemer, udfordringer med livsstil, hvor man kan hente social støtte, hvordan man bedst kan kommunikere med de professionelle, kolleger, familie og venner, hvordan man kan motivere sig selv ved at sætte mål og endelig, hvordan man kan få støtte via det sociale system.

En central del af den specialiserede rehabilitering er træning (både fysisk og kognitivt), at hjælpe den enkelte til at reflektere over sin situation og motivation for forandringer, undervisning og vejledning. De rehabiliterende indsatser kan foregå individuelt og i grupper. At være i en gruppe med andre, der kender til lignende problemer, giver gode muligheder for at lære strategier af hinanden og kunne støtte hinanden. Der kan være fokus på problemer med fysiske begrænsninger og smerter, udfordringer med f.eks. hænderne, at tabe ting, problemer med at stå og gå pga. problemer med fødderne, udfordringer med funktioner på arbejdet, søvn, sex, parforholdet m.v. Her kan vi på Dansk Gigthospital tilbyde støtte og intensiv specialiseret fysisk træning i et nyt varmtvandsbassin og i træningsmaskiner. Der er også mulighed for at afprøve hensigtsmæssige arbejds- og hvilestillinger, forskellige puder, stole og hjælpemidler og lære nye strategier og teknikker i ergoterapien. Der er desuden mulighed for at få information om støttemuligheder fra kommunen.

Nye temaforløb
Vi er begyndt at etablere længerevarende rehabiliteringsforløb, hvor patienterne hjemme kan afprøve den viden og de færdigheder de har tilegnet sig under indlæggelsen for herved at lette processen med at overføre den nye læring til hverdagen. Vi anvender digitale teknologier til opfølgning, hvor patienterne støttes i at skabe forandringsprocesser i deres egen hverdag. Det første temaforløb har fokus på støtte til at håndtere fatigue, som er en af de helt store udfordringer som ca. halvdelen af vores patienter med inflammatoriske gigt og bindevævssygdomme lider af.

Forskning bidrager til udvikling af nye rehabiliteringsforløb

Vi er i gang med også at udvikle og afprøve ambulante tilbud om rehabilitering, hvor deltagerne følges af en fast ergoterapeut eller sygeplejerske, som hjælpe med at skabe sammenhæng i forløbet på tværs af faggrupper og på tværs af hospital og kommune. Det drejer sig om:

1) WORK-ON – Arbejdsrettet rehabilitering. Et tilbud til personer, der føler sig udfordret på at kunne blive ved med at varetage deres arbejde pga. gigten med henblik på at øge arbejdsevne og reducere sygefravær og jobtab. En fast ergoterapeut støtter deltageren over 6 måneder, der er gruppe tilbud og mulighed for individuel støtte fra en fysioterapeut, plejepersonale og socialrådgiver ved behov. (Støttet af Region Syddanmark, Knud og Edith Eriksens mindefond, Ergoterapeutforeningen og Dansk Gigthospital)

2) INSELMA Interdisciplinary Nurse-coordinated SELf-Management). Vi har udviklet og afprøvet en ny ambulant self-management intervention i samarbejde med Rigshospitalet-Glostrup. En ambulatoriesygeplejerske støtter deltageren over 6 måneder og koordinerer støtte fra andre faggrupper og tilbud i kommunerne. (Støttet af Novo Nordisk fonden og Gigtforeningen)

3) SPINCODE (SPondyloarthritis INception COhort of Southern DEnmark (SPIN CODE))

Projektet har til hensigt at reducere tiden fra symptomer til diagnose og undersøge, om personer der observeres for om de har rygsøjlegigt kan have en positiv effekt af et ambulant rehabiliteringstilbud uanset om de ender med at få diagnosen rygsøjlegigt eller ej. Deltagerne følges af en fysioterapeut i 2 år, de første 6 måneder er der gruppetilbud og mulighed for individuel støtte fra fysioterapeuten, ergoterapeut, plejepersonale og socialrådgiver.

4) COMFI (COMbined Fatigue Intervention)

Studier har vist at fysisk aktivitet og en kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang kan reducere gigtens betydning i hverdagen. I dette studie søger vi at udvikle og afprøve et tilbud der kombinerer de to tilgange.

Anden rehabiliteringsforskning

1)  Sundhedskompetence og fælles beslutningstagen i forbindelse med målsætning hos patienter med gigtsygdomme indlagt til tværprofessionel rehabilitering. Støttet af Syddansk universitet, Dansk Gigthospital og Knud og Edith Eriksens Mindefond.

Du kan læse mere om Dansk Gigthospital og aktuelle tilbud om rehabilitering på gigthospitalet.dk

Fysioterapi og træning til patienter med inflammatorisk gigtsygdom
– en forskningsmæssig update

Self-management support needs of patients with inflammatory arthritis and the content of self-management interventions: a scoping review – PubMed (nih.gov)

Development of a complex Interdisciplinary Nurse-coordinated SELf-MAnagement (INSELMA) intervention for patients with inflammatory arthritis – PubMed (nih.gov)

Patients’ experience of a novel interdisciplinary nurse-led self-management intervention (INSELMA)-a qualitative evaluation – PubMed (nih.gov)

Fatigue in inflammatory arthritis – PubMed (nih.gov)

High-quality RMD rehabilitation and telehealth: Evidence and clinical practice – PubMed (nih.gov)

Lifestyle factors in patients with rheumatoid arthritis-a cross-sectional study on two Scandinavian cohorts – PubMed (nih.gov)

Barriers and facilitators for coherent rehabilitation among people with inflammatory arthritis – a qualitative interview study – PubMed (nih.gov)

Anbefalinger fra European Alliance of Association for Rheumatology (EULAR):

D2TRA – Difficult to treat RA: EULAR definition of difficult-to-treat rheumatoid arthritis | Annals of the Rheumatic Diseases (bmj.com)

Axial Spondyloarthritis (axSpA): ASAS-EULAR recommendations for the management of axial spondyloarthritis: 2022 update | Annals of the Rheumatic Diseases (bmj.com)

EULAR recommendations for cardiovascular disease risk management in patients with rheumatoid arthritis and other forms of inflammatory joint disorders: 2015/2016 update. Ann Rheum Dis. 2017 Jan;76(1):17-28. doi: 10.1136/annrheumdis-2016-209775

EULAR recommendations for cardiovascular risk management in rheumatic and musculoskeletal diseases, including systemic lupus erythematosus and antiphospholipid syndrome. (2022) https://ard.bmj.com/content/81/6/768

2018 EULAR recommendations for physical activity in people with inflammatory arthritis and osteoarthritis | Annals of the Rheumatic Diseases (bmj.com)

EULAR recommendations for the health professional’s approach to pain management in inflammatory arthritis and osteoarthritis | Annals of the Rheumatic Diseases (bmj.com) (2018)

2021 EULAR recommendations regarding lifestyle behaviours and work participation to prevent progression of rheumatic and musculoskeletal diseases.  https://ard.bmj.com/content/82/1/48

2019 EULAR points to consider for non-physician health professionals to prevent and manage fragility fractures in adults 50 years or older. https://ard.bmj.com/content/80/1/57

2021 EULAR points to consider to support people with rheumatic and musculoskeletal diseases to participate in healthy and sustainable paid workhttps://ard.bmj.com/content/82/1/57 Soon to be published (just google the title):

2023 EULAR recommendations for the management of fatigue in people with inflammatory rheumatic and musculoskeletal diseases – PubMed (nih.gov)

Webinar

Professor i reumatologisk rehabilitering Ann Bremander fortæller på verdensdagen for fysioterapi om to kroniske autoimmune gigtsygdomme: Reumatoid artrit og Spondylartrit.

Se videoen og få mere viden.